Klitgård ligger smukt ved Nibe Bredning. Her findes der muligheder for mange aktiviteter, som benyttes flittigt af alle.
Området har mange muligheder for gå/løbe/cykelture, hvor der er mange stier og veje, som indbyder til dette.

Der er 3 fællesarealer, som kan benyttes af beboerne. Der er fokus på at bevare biodiversiteten med anlæggelse af vilde blomsterområder.

Vandområdet benyttes flittigt til SUP – kajakroning – kite/windurfing- andre lege i vandet – fiskeri fra egen båd eller i vaders, afslapning med madkurv ved de opsatte bord/ bænke sæt – friske turer langs fjorden – eller nydelse af naturen i stilhed og ikke mindst de meget smukke solnedgange.

Slæbestedet, med parkeringspladser ligger på Klithusevej, som findes for enden af den asfalterede Nørholmsvej, der fører ned til Limfjorden.

Området vedligeholdes af Klitgård Bådelaug, som også står for sociale aktiviteter af forskellig art. Alle kan blive medlem. Se menulinjen under Klitgård Bådelaug.

Området består af 277 huse og 41 ubebyggede grunde. Der er desuden flere gårde og helårshuse i området.

Det meste af området har sommerhusstatus som afgøres af den zone det ligger i. Du må bo i dit sommerhus hele året, hvis du har fået tilladelse fra kommunen.
Se gældende regler her.

Området er fuldt kloakeret, med el-, vand-, fiber og telefonnet. Vandet får vi fra vores eget vandværk, Klitgård Vandværk.

Der er kun ca. 6 km. til Nibe, hvor der er gode indkøbsmuligheder, svømmehal, hyggelige omgivelser ved havnen hvor der også er et havnebassin, samt mulighed for sejlads og andre aktiviteter.

Der går hver dag busser mellem Klitgård og Aalborg . Klik her for at se køreplan for buslinje 38.